Kundeservice: 75 88 00 58 / bobo@boboonline.dk
    

Barstole – at skille en barstol ad

Barstole – at skille en barstol ad


En af vores mest solgt møbler på boboonline.dk er barstole. Samtidig med at det er en af de produkter vi sælger mest af, er det af samme årsag der, hvor vi modtager flest reklamationer. Den mest hyppige reklamation på vores barstole er på gaspatronen. Gaspatronen eller stemplet er den del, som får sædet til at hejse og sænke sig. Den mindste utæthed i en gaspatron gør, at denne funktion ikke længere fungerer. Hvis der er en utæthed på en gaspatron, vil det typisk vise sig inden for et par ugers tid eller allerede ved den første gang du prøver barstolen. Når dette sker, skal man skifte gaspatronen. Sådan en fejl er selvfølgelig en reklamation, så du får tilsendt en ny uden beregning direkte fra producenten i løbet af få dage. Men så kommer det næste spørgsmål; hvordan skiller du din barstol ad? Som med alt andet, er det ikke svært, når du ved hvordan du gør. Derfor kan du herunder, illustreret med billeder og vejledning, se hvordan du skiller din barstol ad. Vejledningen passer til 98% af vores barstole, og formentlig også, hvis du har købt en barstol i en anden forretning. afmontering-gaspatron-barstol

Her ser du billedet af din barstol. Barstolen er opbygget af en trompetfod, en gaspatron, et øvre stel med fodstøtte og selve sædet.

afmontering-gaspatron-barstol-1

Læg barstolen på siden. Gerne på et spisebord. Sørg for at det er overdækket, så du ikke laver mærker på bordet. Alternativt kan du lægge stolen på gulvtæppet.

afmontering-gaspatron-barstol-2

Du starter nu med af afmontere sædet. Typisk sidder sædet fastspændt på stellet med 4 skruer unden bunden.

afmontering-gaspatron-barstol-3

Du skal nu bruge en hammer. Billedet er under bunden på trompetfoden. Du skal nu slå gaspatronen ud af trompetfoden. Slå hele vejen rundt på kanten. OBS! Du må aldrig slå direkte på låsen i midten af gaspatronen.

afmontering-gaspatron-barstol-4

Trompetfoden er nu afmonteret. Du vender stellet om, og tager toppen af stellet mellem dine ben. Nu skal du bruge en ligekavet skruetrækker og en hammer. Placer skruetrækkerne på kanten af gaspatronen, og slå hele vejen rundt på kanten. Du skal heller ikke her slå på den hvide del i midten af gaspatronen.

afmontering-gaspatron-barstol-5

Din barstol er nu skilt ad, og du er klar til af sætte en ny gaspatron i barstolen og samle på ny.

Håber du kunne bruge denne vejledning til at få skilt din barstol.

Hvis det er på tide at udskifte dine gamle barstole, kan du vores udvalg af barstole her. 

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere