Du er her: Skip Navigation LinksHjem \ FAQ

FAQ

Her kan du finde svar på ofte stillede spørgsmål.

Har I et showroom, hvor møblerne kan ses?
Ja, vi har nu åbnet et 600 m2 stort showroom i Hedensted.
Her fremviser vi et stort udvalg af vores online varer. Du kan under hvert produkt se hvilke møbler vi har
udstillet.
Åbningstider:
Onsdage 10.00 - 18.00
Lørdage 11.00 - 15.00
Andre dage åbent efter aftale 7588 0058


Hvornår holder BOBO udsalg ?
Vi har valgt at have faste lave priser hele året og har derfor ikke udsalg som i de fysiske butikker. Du kan derfor i ro og mag købe dine møbler, når tid, penge og behovet er der. Samtidig sikrer vi at alle får samme gode priser uanset om det er "januarudsalg" eller ej.

Er møblerne danskproducerede ?
Nej, de er produceret på danske fabrikker i udlandet, hovedsageligt Kina.
Dog er vores madrasser samt garderobeskabe efter mål produceret i Danmark.

Kan man købe med EAN nr. ? (institutioner)
Ja ingen problem, blot brug EAN funktionen i købsprocessen og husk at påføre ean nummeret.

Kan jeg være sikker på at få mine møbler, når jeg har betalt for dem ?
Ja, helt sikker. Selvom du betaler ved ordreafgivelse, trækker vi først pengene på din konto, når varerne bliver leveret.. Vi er desuden en e-mærket butik, hvilket giver dig sikkerhed for, at alt foregår korrekt. Du kan læse om e-mærket på http://www.e-maerket.dk/ eller ringe til deres hotline på tlf. 4485 8590, hvor de svarer på generelle spørgsmål vedr. handel på nettet.

Kan i altid levere inden for 14 hverdage ?
Nej, som ved enhver anden leverance kan der opstå uforudsete hændelser, der forsinker en levering. Eksempelvis kan der ske leverancesvigt fra leverandøren pga. systemfejl eller vejrforhold (sne) og andre problemer i trafikken, uheld etc. Og så må vi tilstå, at vi kun er mennesker, så menneskelige fejl kan jo nok aldrig helt udelukkes. Men vi vil stort set altid kunne levere inden for de 14 dage og gerne hurtigere. Skulle der mod forventning opstå forsinkelser, vil du altid få besked pr. telefon.

Hvad gør jeg, hvis jeg har en reklamation ?
Du henvender dig bare til os og fortæller, hvad der er galt. Det er en stor hjælp, hvis du kan sende et foto af fejlen, så vi på den måde evt. kan vurdere reklamationen.

Jeg har ligget 3 dage på min nye madras og har ondt alle steder. !!
Det er faktisk ret normalt. Typisk har kroppen vænnet sig til en slidt og dårlig madras, og når så kroppen bliver "rettet ud" på en ny god madras, kan det give smerter i den første uges tid.

Jeg har fået leveret min nye sofa, men kan ikke finde benene ?
Under sofaen er der en lynlås. Inde bag den ligger benene i en pose.

Kan jeg afhente møblerne i Hedensted ?
Ja meget gerne, du kan dog først hente dem når du får en besked fra os, at de er klar. Leveringstiden er som regel kortere, når du selv afhenter.

Hvordan ved jeg, om en chaiselongsofa er højrevendt eller venstrevendt ?
Når man beskriver en sofa, skal man altid stå med fronten mod sofaen, på en højrevendt chaiselong er chaiselongen således på din højre side. osv.

Hvad menes med en 3 hj 2 hjørnesofa?
Når man beskriver en hjørnesofa, skal man altid stå med fronten mod sofaen. En 3 hj 2 betyder, at der er 3 siddepladser på venstre hånd og 2 på højre. Ved en 2 hj 3 er det modsat, og ved en 2 hj 2 er der 2 siddepladser på hver side

Hvad er Travertin ?
Travertin er en marmorsten, dannet af skaller og skeletter fra levende organismer. Der er derfor stor variation fra det ene møbel til det andet.

Hvad er en reclinerstol ?
Det er en lænestol med indbygget fodskammel, der aktiveres mekanisk med et lille håndtag eller elektrisk (220v)

Hvad betyder split i læder/split ?
Split er en læder, der typisk bruges til at beklæde yderside og bagside af sofaer. Split er den del af huden, der vender ind mod dyret, og er ikke helt af samme kvalitet som den på slidfladerne.

Hvad betyder skai i læder/skai ?
Skai er et kunstmateriale som bruges til at beklæde ydeside og bagside af sofaer. Skai er et udmærket materiale med stor slidstyrke, men ikke så stærkt som ægte læder.

Hvad er textilene ?
Textilene er et kunststof, der har den egenskab at være meget stærkt og vejrbestandigt og samtidig åndbart og behageligt at sidde eller ligge på. Det er desuden stort set vedligeholdsfrit.

Hvad er polyrattan ?
Det er kunstflet, et meget stærkt materiale og stort set vedligeholdsfrit.

Hvordan holder man en hvid lædersofa pæn ?
Man bruger godt med lædercreme i starten således læderet bliver "mættet" . Når sofaen så med tiden begynder at se lidt brugt ud, tager man og renser sofaen i læderrens. Læderrens fjerner så den lædercreme sofaen er smurt ind i og derved og det smuds der måtte være. Derefter smøres sofaen påny ind i lædercreme. lædercreme og rens kan købes her.

Hvad er pocketfjedre ?
En fjedertype hvor hver enkelt fjeder er pakket ind i en lille pose og derved fjedrer uafhængigt af hinanden. Giver madrassen stor fleksibilitet og bæreevne.

Min nye stofsofa ser allerede slidt ud, kan det passe ?
Nej det er ikke slidtage. Der er i alle stofsofaer en del overskudstråd, som især i starten vil vise sig som en masse fnuller på sæderne. Desuden afgiver tøjet en hel del stof fnuller. Især om vinteren er sofaen meget modtagelig, idet der opstår statisk elektricitet pga. af temperaturforskellen ude og inde.

Den bedste metode til at fjerne det, er med en elektrisk "affnuller" som man bruger til tøj. (kan købes i de fleste el forretninger) og koster ml. 50 og 200 kr.
Efter endt behandling er sofaen igen som ny :O)

Man kan afhjælpe statisk elektricitet med Anti Static spray fra Guardian, et produkt der eliminerer elektriciteten på sofaen.

Jeres elevationssenge er meget billige i forhold til andre steder, er det en dårlig kvalitet ?
Vores elevationssenge, madrasser og boxmadrasser er i en fin kvalitet. De er alle produceret i Danmark og er ikke billige pga. besparelser på kvaliteten. Grunden til vi kan holde de lave priser er at vi har et forholdsvis enkelt udvalg og dermed får produceret store serier af hver enkelt model, dette sammen med vores lave omkostninger ved online salg giver os mulighed for at sælge til rigtig gode priser.

Kan man bestille elevationssenge i andre mål end vist her i butikken.
Ja, vi kan som regel få lavet elevationssenge i andre mål, men leveringstiden er 3-4 uger og prisen bliver lidt højere. Ring blot og forhør.

Kan man ligge to personer i en 120 cm boxmadras.
Ja så længe man er glade ved hinanden :O) Det er en rigtig god størrelse til små lejligheder/værelser - men har man pladsen anbefaler vi en 140 eller 180 cm boxmadras når der skal være to.

Har i alle møblerne på lager ?
Nej, stort set alle møbler lagerføres af vores producenter - vi har dog næsten altid alle madrasser, boxmadrasser og evationssenge på lager. Desuden har vi en stor del af vores sofaer på eget lager idet vi indkøber dem direkte fra fabrikken i Kina.

Giver i rabat hvis man køber flere ting ?
Vi har valgt at prissætte vores møbler så lavt som overhovedet muligt. Derved sikrer vi at alle får de samme lave priser uanset om man køber lidt eller meget eller om man er en god forhandler eller ej. Hvis nogle skal have rabat og andre ikke, skulle vores priser ligge højere. Vi synes selv det er mest fair på denne måde, du kan derved som kunde købe en enkelt ting af gangen når penge og behovet er der og stadig købe til en god pris.

Hvad er "bonded læder" ?
Bonded læder som er benyttet på nogle af vores sofaer er et blandingsprodukt af læder og tekstillæder (læderlook). Overfladen er tekstillæder der er præget som læder og derved giver et udseende stort set som ægte læder. På bagsiden er påført læderstrimler som er med til at give materialet en konsistens som ægte læder, det kan derved også være svært at mærke forskel på en alm. standard læder og bonded læder. - Den bonded læder der benyttes på vores sofaer er gennemtestet af et teknologisk institut og bla.a testet til at kunne modstå 30.000 slidture (martindale)

Er du i tvivl om noget, kan du altid ringe til Mads eller Bo på tlf. 7588 0058 - eller sende os en mail.





BOBO - Spettrupvej 7A - 8722 Hedensted - Telefon 75880058 - Fax 75880068 - E-mail bobo@boboonline.dk - CVR 10594197
American ExpressDankortEuroCard / MasterCardJCBMaestroVisaVisa Electron


Designet af en ScanNet designpartner