Kundeservice: 75 88 00 58 / bobo@boboonline.dk
    

Hvad er Chesterfield møbler?

Chesterfield møbler er klassikere indenfor indretning. Men hvad er det helt præcist? Og hvad dækker betegnelsen over? Det får du svaret på her.


Engelsk Chesterfield stil


Hvis man skulle kalde den klassiske Chesterfield stil noget andet, kunne det være "britisk herregårdsstil".

De relativt fyldige og fornemt udseende lædermøbler leder nemlig ikke blot tankerne hen på engelske godser og slotte, men var også lige fra begyndelsen, tiltænkt de højere samfundsklasser og ikke mindst adelen. Ganske enkelt fordi de var de eneste, der havde råd til dem.

Møbeldesignet kan spores helt tilbage til 1700-tallet og sofaerne menes at være de første helpolstrede af deres slags, som kom på det engelske marked - d.v.s polstret på både armlæn, sæde og ryg, så hele den indvendige konstruktion er skjult for det blotte øje. 









Chesterfield møbler med adelige aner

Hele stilen er opkaldt efter Philip Chesterfield, som var den 4. jarl af Chesterfield. Eftersom det engelske parlament også i 1700-tallet var opdelt i Underhuset med folkevalgte politikere og Overhuset med adelige, var det helt almindeligt, at Jarl Chesterfield havde en politisk karriere, både som ambassadør i Holland og minister - man også en overgang som vicekonge i Irland. Derudover er han kendt som forfatter til en række breve omkring god opførsel, som han skrev til sine sønner.

Hvorfor jarlen direkte fik de tidløse Chesterfield møbler opkaldt efter sig, står dog en smule uklart. Nogen mener, det skyldes, at han fik møblerne foræret som en gave, andre at læderet til møblerne har sin oprindelse i godsbesiddelserne omkring Chesterfield.



Møbler med stolte traditioner


Dengang som i dag produceres de fleste Chesterfield møbler i materialer af høj kvalitet. Selve produktionen er ofte en længerevarende proces. Både fordi der er masser af detaljer på møblerne men også fordi polstringen, som er en del af møblernes udtryk, skal være helt perfekt.

Det betyder også, at Chesterfield møbler generelt ikke ligger i den billige ende af prisspekteret.

Du kan dog sagtens finde nye møbler i Chesterfield stil i flere forskellige prisklasser, men vil du have holdbare møbler i ægte læder, så koster det naturligvis noget mere. Den gode nyhed er dog, at pris og kvalitet også i dette tilfælde hænger sammen - og Chesterfield møbler har i mange år været efterspurgte på både auktioner og genbrugsmarkedet.

Her hos os kan du dog "kun" finde nye Chesterfield møbler - til gengæld har de via specielle teknikker stadig smuk patina, der får dem til at fremstå unikke og charmerende på alle leder og kanter.

Du kan se hele udvalget her


Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere