De bedste og flotteste vinglas finder du hos BOBO
Vinglas er noget af det mest elegante tilbehør, du kan have til din borddækning derhjemme. Med en høj, spinkel stilk og en karakteristisk blød form er både rød- og hvidvinsglas små stykker kunst i sig selv, og når først de placeres sammen med fine tallerkner og skinnende bestik, fuldendes middagsbordet på bedste vis.
Det er dog ikke kun ved selskaber og særlige anledninger, at de flotte vinglas fortjener at komme frem. I en travl hverdag er der intet som at nyde et enkelt glas vin eller to på sofaen med din partner eller bedste ven efter en lang dag eller uge med masser af gøremål.
Selvom du måske ikke er den inkarnerede vinkender, betyder det ikke, at dine glas ikke må emme af kvalitet og luksus, selvom vinen måske bare kommer fra tilbudshylden i det lokale supermarked.
Så tillad dig selv og dine gæster lidt ekstra luksus uanset dagens anledning, og shop dine favoritter blandt de flotte designs, former og farver her på siden.
Hvilke type vinglas skal jeg vælge?
Går du, ligesom os, op i, at de ting, du har i hjemmet, ser godt ud, samtidig med at det har et unikt og personligt præg? Så er der heldigvis stor mulighed for at vælge lige netop den type vinglas, der bedst passer til din indretning og personlighed.
Er du for eksempel til det rene og minimalistiske, er det næppe farvede vinglas, du bør vælge. Gå i stedet efter de gennemsigtige styles eller dem i krystal, som har et elegant og eksklusivt stiludtryk.
Du kan også vælge de populære, røgfarvede vinglas, der på samme tid tilføjer et roligt men mere råt og moderne touch til din borddækning, alt efter hvad du kombinerer dem sammen med.
Må der gerne ske lidt mere end det? Eller har du inviteret venner eller familie på en lækker middag derhjemme for at fejre en speciel anledning? Så pift både stemningen og din table setting op med nogle af de populære, farvede vinglas fra Bloomingville.
Vil du være ekstra modig? Så vælg vinglas i forskellige farver, og mix and match blandt de skønne grønne, blå og gule nuancer, vi har her på siden.
Psst. Har du set vores øvrige udvalg af glas? Vi har både cocktailglas, champagneglas og almindelige drikkeglas, der matcher dine nye rød- og hvidvinsglas, og som også fås i skønne farver, der giver mere liv til bordet i hverdagen og ved festlige lejligheder.
Er du til rød- eller hvidvin?
For nogle mennesker er vin bare vin. Og bliver man spurgt, hvilken type der er ens yndlings, kan man måske være tilbøjelig til bare at svare rød eller hvid frem for spansk, italiensk, amarone eller pinot noir.
Langt hen ad vejen er det nok de færreste af os, der har sat os ind den forunderlige smagsverden, vin i virkeligheden udgør. Og hører du til blandt de af os, der udelukkende vælger efter farve og til nøds efter sød eller tør, så er det eneste, du behøver at vide, når du skal købe nye vinglas, at de små eller mellemstore typisk er til hvidvin, mens de store og mere rummelige normalvis er til rødvin.
Når det er sagt, er det ikke de eneste forskelle, der er.
Rødvinsglas vs. hvidvinsglas: de mange forskelle
Et vinglas er ikke bare et vinglas, og det kan faktisk være en smule kompliceret at vælge de rigtige glas - i hvert fald hvis man er seriøs omkring sin vin.
Alt, der har med vin at gøre, er næsten en videnskab i sig selv. Det samme gælder for glassene, hvor både form, størrelser og hvilken type vin, man drikker, alt sammen er faktorer, der kan have indflydelse på selve din vin- og smagsoplevelse.
Det dykker vi ned i herunder.
Forskellen fremmer smagen og oplevelsen
Du har sikkert bemærket, at vinglas generelt varierer i udseende. Og det er ikke tilfældigt, for form og størrelse har betydning for vinens udtryk og er designet efter specifikke druer. Helt grundlæggende gælder det, at:
- tykkelsen på kanten af glasset påvirker både vinens smag og temperatur
- stilkens længde har indflydelse på den ønskede serveringstemperatur. Jo længere stilk, jo lettere kan du holde ved glasset, uden at varmen fra dine hænder påvirker vinen
- det er selve skålen, der indfanger vinens aromaer, ligesom det også er skålens form, der afgør, hvor stor en overflade vinen kan iltes ved.
Da rødvine typisk har et større behov for at blive iltet grundigt for, at aromaerne for alvor frigives, er rødvinsglas ofte større og bredere i skålen end hvidvinsglas. Omvendt er stilken på hvidvinsglas ofte relativ lang for at øge afstanden mellem din varme hånd og selve skålen, så hvidvinen kan nydes kold.
Vælg rødvinsglas efter din yndlingsdrue
Endelig er der spørgsmålet om, hvilken drue man foretrækker. Er du til merlot, syrah, cabernet sauvignon eller lignende, kraftige vine, er det et såkaldt bordeauxglas med en høj og smal skål, du bør vælge.
Er du mere til barolo, barbera eller pinot noir, anbefaler vi, at du vælger et glas med en bredere skål.
To typer af hvidvinsglas
Når det kommer til hvidvinsglas, skelner man typisk mellem to forskellige typer:
- Det helt klassiske, spinkle vinglas med en smal åbning, der passer til syrlige vine med lav alkoholprocent som f.eks. sauvignon blanc og riesling.
- Det bredere hvidvinsglas med større skål og åbning, der passer til chardonnay eller voignier.
Selvom det kan virke overvældende at sætte sig helt ind i den videnskab, der ligger bag vin og deres glas, så bare rolig. Der er ingen grund til hverken at føle sig fortabt eller investere masser af penge i forskellige slags glas.
Langt de fleste mennesker lever lykkeligt med én slags glas til hver farve vin, og det samme kan du. Er du ikke vinconnoisseur, så fortvivl derfor ikke. Du kan sagtens nyde din yndlingsvin i et af de flotte glas, du finder her på siden - uanset dets form, farve eller størrelse.
Hvor mange cl er det ideelle rødvinsglas og hvidvinsglas?
Et rødvinsglas er bør kunne rumme op til 60 centiliter, mens hvidvinsglasset typisk ligger på omkring 40 cl.
Når det er sagt, er det ikke ensbetydende med, at du bør hælde den fulde mængde vin i glasset. Hvis glasset fyldes for meget op, er der nemlig ikke plads til, at vinen kan slynges rundt og iltes og dermed frigive duft og smag optimalt.
Måske har du bemærket, hvordan tjenere kun fylder en lille mundfuld i glasset på en restaurant, når vinen skal smages, før den tilkøbes? Dette skyldes, at jo mindre vin, der er i glasset, des nemmere er det at slynge vinen og ilte den godt, så aromaerne for alvor bliver frigivet, og man kan smage alle noter fra druen og tønden.
Som tommelfingerregel bør du ved serving derfor kun fylde vinglasset op til glassets bredeste punkt - altså til der, hvor det begynder at snævre sig ind mod toppen. På den måde får du det bedste ud af din vin, uanset om det er en kvalitetsamarone eller Bilkas zinfandel.
Indbydende table setting: sådan placerer du dine vinglas korrekt på bordet
Når du har fundet de rigtige glas og modtaget din pakke fra vores lager, er du sådan set klar til at dække op til alle dine søde gæster. Men som med alt andet relateret til vin, så er placeringen af glassene på bordet heller ikke overladt til tilfældighederne.
Heldigvis er det nemt at lære at dække korrekt op. Alt, du skal gøre, er nemlig at stille dem op i serveringsrækkefølge. Vin drikkes med højre hånd fra højre mod venstre, og det betyder altså, at de skal stå i denne rækkefølge:
- Champagneglas
- Hvidvinsglas
- Rødvinsglas
- Dessertvinglas.
Når først disse er sat korrekt på spisebordet, er det som regel underordnet, hvor vandglasset placeres. Her er det mere et spørgsmål om æstetik og om, hvad der er nemmest at komme til i forhold til den øvrige opdækning.
Kan vinglas tåle at komme i opvaskemaskinen?
Langt de fleste vinglas kan sagtens tåle at komme en tur i opvaskeren. Men vil du være sikker på, at de holder sig klare og blanke i lang tid, anbefaler vi, at du vasker dem op med sæbe i hånden.
Skyl dem gerne godt efter med varmt vand, og placér dem herefter på et viskestykke eller en opvaskebakke med bunden opad. En god tommelfingerregel er at lade glassene stå og tørre i 30-60 minutter, og derefter tørre dem forsigtigt - men grundigt - efter med et tørt viskestykke.
Vælger du alligevel at vaske dine vinglas op i opvaskemaskinen, så sørg for, at maskinen ikke vasker ved for høj temperatur. Brug gerne glasprogrammet, og tør glassene af med et tørt viskestykke, inden de sættes på plads i vitrineskabet. På den måde undgår du striber og aflejringer af kalk.
Køb alle dine favoritter online hos os
Har du fundet dine favoritter blandt de mange, flotte vinglas her på siden? Lige så snart vi modtager din ordre, sørger vi for at pakke dine nye glas flot og sikkert ind, så de er klar til at pifte borddækningen op, lige så snart du modtager dem.
Er der noget, du gerne vil spørge eller snakke med os om, så husk, at vi altid sidder klar med hjælp og gode råd på chatten her på siden alle dage fra klokken 8.00-22.00. Du er selvfølgelig også velkommen til at give vores kundeservice et kald på 75 88 00 58 eller sende os en mail på [email protected].
Dine fordele som kunde hos BOBO
Hos os kan du købe alt, du har brug for til at indrette dit drømmehjem efter din helt egen, personlige stil. Som en one stop shop har vi sørget for at have et bredt udvalg af både møbler og interiør til din bolig, børneværelset og haven samlet ét sted, så du let og bekymringsfrit kan bestille alt, du har brug for og drømmer om hos os.
Og for at gøre det hele endnu bedre, giver vi også fragten på alle ordrer over 499 DKK, ligesom du har 365 dages returret på alle køb. Vi tilbyder naturligvis også prismatch og prisgaranti, så du altid er sikret de bedste kvalitetsvarer fra mærker som Tenzo, Broste Copenhagen og OYOY LIVING til de bedste priser.
Så slå dig løs i vores online boligunivers, og bestil dine favoritter allerede i dag.
Vi glæder os til at pakke din ordre ♥