Ret på tøjet med et stort gulvspejl
Du kender sikkert situationen. Du skal afsted på arbejde eller i skole, men inden du tager afsted, vil du gerne sikre dig, at både tøjet og håret sidder, som det skal. Her er det en fordel med et spejl, hvor du kan se hele din figur og ikke kun en lille del, som f.eks. dit ansigt.
Med det rette gulvspejl kan du se hele din person, så du kan danne dig et helhedsbillede, inden du forlader huset eller lejligheden. Det handler bare om at finde et spejl, der passer til dig. I den forbindelse kan du overveje nogle af fordelene, der er ved forskellige typer af gulvspejle. Ligesom at spejle generelt ikke er ens, så er der nemlig også mange forskelle på gulvspejle.
Hvis du er interesseret i et stort spejl, kan du tage et kig i vores udvalg af store spejle.
Et spejl på hjul kan nemt flyttes
Ved du, at spejlet skal flyttes meget rundt, måske fra det ene rum til det andet? Så er det oplagt at overveje, om du skal anskaffe dig et spejl på hjul. Gulvspejle kan nemlig godt være tunge og besværlige at flytte rundt på, især hvis der er tale om store spejle.
Derfor kan det være en klar fordel, hvis spejlet er udstyret med et par hjul. På den måde kan du skåne ryggen og nemt flytte rundt på spejlet. Det er især relevant, hvis du på forhånd ved, at du ikke har lyst til at skulle løfte rundt på et spejl hele tiden. Ikke alle gulvspejle har hjul, så det er noget, du bør være opmærksom på, når du leder efter det rette spejl for dig.
Slip for besværet med at hænge gulvspejlet op
Gider du heller ikke have huller i væggen? Med et gulvspejl undgår du bøvlet med at skulle finde boremaskinen frem og hænge dit spejl op på væggen. Det smarte ved et gulvspejl er netop, at det kan stå på gulvet, hvilket til tider kan være rigtig rart. Det gør det også nemmere at ommøblere hjemmet, hvis du på et tidspunkt beslutter, at du gerne vil forny din indretning. I den situation er det rart, at spejlet ikke er skruet fast.
I modsætning til et vægspejl, der er skruet fast i væggen, kan du også flytte et gulvspejl, uden at du skal forholde dig til skruer eller grimme huller bagefter. Du kan også nemt ombestemme dig, hvis du finder ud af, at spejlets gamle plads var bedre. Der er altså en del frihed forbundet med at eje et gulvspejl, og det er bestemt en overvejelse, du bør gøre dig, inden du beslutter dig for, hvilket spejl, du vil købe.
Skal du have et gulvspejl i guld eller træ?
Gulvspejle findes naturligvis også i mange materialer og med rammer i alverdens forskellige farver. Her er det vigtigt, at du overvejer, hvad der passer til dit hjem og din stil. Du kan vælge et spejl i træ med en ramme, der falder i et med omgivelserne, eller måske du hellere vil have et prangende gulvspejl i guld, som virkelig springer i øjnene. Der findes også masser af sorte spejle, du kan overveje. Mulighederne er mange.
Et spejl er nemlig ikke bare nyttigt, det er også en del af indretningen. Derfor kan det være en god idé at tænke over, hvad det er for en stil, du gerne vil have. Især spejlenes rammer er meget forskellige og er med til at give spejlene hver deres look. Selv to gulvspejle med trærammer kan se meget forskellige ud.
Et spejl i træ kan være mange ting
Træ er et dejligt materiale, der kan udformes på rigtig mange måder, og samtidig behøves det ikke altid veje særligt meget, selvom det naturligvis afhænger af træsorten og hvor meget træ, der benyttes. Rigtig mange spejle er fremstillet i træ og har flotte trærammer, men det betyder ikke, at spejlene ser ens ud.
Der findes f.eks. et væld af forskellige farver. Et træspejl kan både være sort, hvidt, rødt eller blåt. Mulighederne er uendelige, og det samme gælder udformningen af rammen. Nogle spejle har flot udskårne rammer, der virkelig fanger blikket, imens andre er mere neutrale i deres udtryk. Begge dele kan være flotte.