Er du på udkig efter en bænk til spisebord
Der er flere fordele ved at have en bænk omkring et spisebord, da det giver et hyggeligt udtryk samtidig med at en bænk ofte kan rumme flere siddepladser, end hvis du valgte at sætte stole hele vejen rundt om spisebordet.
Nogle vælger også at have en bænk på den ene side af spisebordet, og spisebordsstole på den anden, hvilket kan være rigtig flot, og giver lidt en anden dynamik end man er vant til.
For let at finde frem til bænke, som passer til dit spisebord, anbefaler vi at du bruger vores filter.
Er dit spisebord eksempelvis 160 cm. i længde, så kan du benytte filtret og vælge at bænken skal være imellem 150-170 cm. bred eksempelvis.
Stort udvalg af bænk indendørs
En af de mest populære materialer når vi snakker bænke er en træbænk. Træ er generelt rigtig populært på tværs af møbelkategorierne, og det er altså også tilfældet her.
Vi har bænke i mange forskellige træsorter, hvor vi blandt andet kan nævne bænke i egetræ, teaktræ, genbrugstræ med flere.
Du kan finde alle de forskellige træsorter ved at benytte vores filter, eller se alle vores træbænke her. Du kan også se alle rustikke bænke her.
Brug for ekstra plads? Overvej med opbevaring
Hvad nu hvis man både kan købe en bænk, som der er praktisk, men som også ser godt ud?
En indendørs bænk med opbevaring er et oplagt valg, og der er mange forskellige måder du kan anvende den på.
Det oplagte valg er at bruge den som entrebænk, da entreen ofte ikke er så stort et rum, og det er en god måde at gemme handsker, huer mm. væk så det ikke fremstår så rodet.
Bænke med opbevaring kan også benyttes som et praktisk element i spisestuen, hvor du kan ligge dug, dækkeservietter og lignende i og samtidig bruge den, som en ekstra siddeplads til spisebordet når der er gæster.
Populære brands - bænke fra Bloomingville, Hübsch, Ib Laursen med flere
Her hos os finder du bænke fra mange af de førende brands i Norden.
Du kan blandt andet finde bænke fra Bloomingville, Ib Laursen, Woud, Broste Copenhagen, Kare Design og mange flere.
Hvert enkelt mærke har hver deres stilart, som strækker sig fra alt fra den moderne nordiske stil til bænke i retro og vintage stilen.
Hvad der lige passer til dig og din indretning, er selvfølgelig en smagssag, men hvis du savner lidt input, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice.
Indretning af hyggehjørnet
Vi synes at et hjem skal være fyldt med varme, personlighed og generel mulighed for afslapning. Et hyggehjørne er perfekt til det!
Find en lille bænk, køb et par grønne planter, få lidt på væggen og vupti - så har du en super hyggelig plads, hvor du kan sidde og læse en bog, drikke en kop kaffe eller noget helt trejde.
Hvor bred skal en bænk være?
Bredden af en bænk afhænger af hvor mange mennesker der skal kunne bruge bænken. Nedenunder er en tabel over de typiske mål for bænke til 1, 2, 3, 4 eller flere personer.
Hvor kan man placere en bænk i hjemmet?
Svaret er ganske kort: Overalt - Der er ikke et rum, hvor du ikke kan placere en bænk. Det er svært at placere en seng i køkkenet eller i badeværelset, men en bænk, den passer ind begge steder.
Vælger du at placere den i soveværelset, for enden af sengen, har du et sted at opbevare og stille tasker eller tøj, og du har også et sted at sidde og tage sko på. Det samme er gældende hvis du vælger at placere en bænk i entréen, hvor en bænk vil gøre det nemmere at få sko på både ens egne fødder, men også ved børnene eller børnebørnene.
I stuen kan en bænk med et sjovt mønster både være et fedt stilelement, og samtidig et funktionelt og behageligt møbel som en del af et sofahjørne. Vælger man en større bænk, med en god siddehøjde, kan man også bruge en bænk rundt om spisebordet.
Bænken kan også bruges på badeværelset. Her kan man lægge morgenkåbe, avisen eller sidde og slappe af med en ansigtsmaske. Har man en lille altan, er en bænk også et godt bud hvis man skal have et sted at drikke morgenkaffen.
Hvad er fordelene ved en bænk?
En bænk er et af de mest alsidige møbler der findes. Du kan bruge den i samtlige rum til forskellige formål. Bænke kommer i et utal af former og farver og forskellige størrelser, så man kan finde lige netop den bænk der passer til formålet.
Vælger du en bænk med plads til opbevaring under sædet er det en let og enkel måde at holde hjemmet pænt og rent på. Vælger man at skifte nogle af spisebordsstolene ud med en bænk kan det være med til at give et mere clean og elegant look, som ser mindre rodet ud.
Der er massevis af muligheder for at vælge en bænk der passer til ens behov, om det skal være en bred eller smal bænk, med eller uden ryglæn eller puder. En bænk er bare et super alsidigt møbel, som passer ind i alle hjem.