LAVE PRISER ÅRET RUNDT - DET BETYDER INGEN KUNSTIGE PRISSTIGNINGER OG KUN REELLE TILBUD PÅ SIDEN - ALTID!

Sådan bevarer du feriestemningen i hjemmet

oprettet d. under Inspiration

Sådan bevarer du feriestemningen i hjemmet

Sommeren er ved at være ovre, og kulden og hverdagen melder sig igen. Er du ikke klar til at give slip på sommer, sol og ferie, så kan du indrette hjemmet med et sydlandsk touch, så feriestemningen aldrig er langt væk.

Uanset om sommerferien i år gik til sydens charme, tropisk paradis, orientalske oplevelser eller en hjemlig tur til Vesterhav og sommerhus, så står ferien ofte som et af årets største højdepunkter. Ferien er nemlig ofte det afbræk, man drømmer sig væk til hele året, og derfor kan det være ekstra svært at slippe stemningen igen. Men det behøver du måske heller ikke – hvorfor ikke tage ferien med hjem og ind i boligen?

Her guider vi til forskellige udenlandske atmosfærer, du selv kan skabe i hjemmet:

Orientalsk indretning

En tur til den marokkanske bazar eller et møde med den orientalske kultur giver mange varierede minder, og det er forholdsvist let at indrette hjemmet med disse toner. Tænk masser af varme og kraft med krydderier og fremmed mad. Især terrassen er et godt område til at sætte præget fra den orientalske ferie – for eksempel med møbler i flet, mindre skamler og lave puffer. Der skal gerne være masser af farver i de varme nuancer som brun, rød og orange, og vælg også gerne puder og tæpper med forskellige mønstre i den varme farvepalet. Invester tillige i kobber og messing-vaser samt krukker og andre genstande, som komplementerer møblerne.

 

Fuldend looket ved at hænge aflange lanterner i træerne – og gerne forskellige slags. Lanterner og olielamper vil være gode detaljer, som yderligere sender tankerne tilbage til ferien. Masser af grønne planter i eksotisk stil vil også passe godt til bazar-stilen samt mindre gulvtæpper med mønstre i varme og mørke farver såsom brun og mørk orange.

 

Mønstret service kan desuden snige stilen med ind i spisestuen, og det samme kan en flettet kurv i soveværelset. Tæpper til gulv og sofaer, puder og puffer kan også sagtens flyttes indendørs.

Inspiration til indretning af terrasse

Palmesus fra troperne

Gik ferien til Caribien eller andre steder med tropisk touch, så kan man tage ferien med hjem i boligen ved at indrette med naturmaterialer og klare farver såsom turkis og grøn kombineret med hvid og orange. Brug store flet- eller bambusmøbler som drejestole eller loungestole, der leder tankerne hen på en dasende stund under palmerne, og anskaf gerne en palme eller to til hjørnet. Terrassen er et godt sted at gøre til tropisk zone, men stilen kan også indrettes indendørs. Tag en smule sand med hjem og strø lidt på træplankerne.

 

Indenfor kan man for eksempel også pynte op med konkylier, bambus, muslinger, koraller eller genstande i tiki-stilen – både på sofaborde, reoler, hjørneborde eller bakkeborde.

Pift sofaen op med puder med palme- eller strand-betræk, som giver farve til den grå sofa.

 

Pynt desuden med eksotiske frugter og farverige blomster, der leder tankerne hen på steder som Hawaii. Et par kulørte drinks fuldender looket ved bambusstolen sammen med stråhatten og selvfølgelig hawaiiskjorten, hvis du tør. Ellers kan den bare hænge skødesløst over stolens ryg.

Rattan møbel

Sydlandsk charme

Når man kommer hjem fra de sydlandske villaer i Sydeuropa, er det svært at tage hele konstruktionen med, så man omdanner hjemmet til en hel hacienda. I stedet kan man enten gå efter den maritime middelhavsstemning a la Grækenland med blå/hvide farver eller den mere varme italienske stemning.

 

Ønsker du associationer til den maritime charme, så gå gerne efter de blå nuancer – både puder til sofagrupper og lænestole samt porcelæn til spiseborde, reoler, skænke og vitrineskabe – for eksempel med nautiske motiver som ankre eller fyrtårne eller hvid/blåt-malet porcelæn.

 

Hvis du i stedet er mere til det varme udtryk, så kan du se nærmere på det rustikke look i både hør og linned eller måske møbler i klassisk fransk cafe-stil i enkelt jern med masser af krummelurer. Hvis du ønsker at bevare hacienda-stemningen, så anskaf krukker i mørkegule nuancer, som dekoreres med mørkegrønne planter. Hvis du har mod på den store omvæltning, kan kakler og fliser i lysebrune eller mørkegule farver give for eksempel køkkenet et nyt og mere sydlandsk udtryk. Også puder, tæpper og plaider i varme farver bidrager til stemningen. Disse kan både lægges i sofaer, på taburetter, puffer eller skænke.

Ferieminderne i fokus

Hvis du ønsker at have fokus på familien og de ferieminder, I har skabt sammen, så kan det være en ide at anvende de fotos, du har taget som pynt til hjemmet. Det giver et meget personligt præg – hvad enten du vælger at indramme det bedste selfie eller tage mere plads i brug. Du kan lave en hel fotokollage af de bedste billeder, og kombiner gerne billederne af familiemedlemmerne med fotos af de oplevelser, I har haft sammen. Der findes utallige muligheder for at få printet billeder fra kamera eller mobiltelefon – for eksempel på lærred, som vil se mere ”blødt” ud end print-billeder. Billederne kan hænge på væggen, stå på reoler, i vitrineskabe, på sofabordet eller tv-bordet.

 

Tilbage til sol og sommer

Hvis du stadig længes efter sol og varme og ønsker at snuppe en ekstra ferietur i år, selv om det taler imod budgettet, så kan vi anbefale dig at tage et kig på rejsetilbud.dk, som gør det nemt og overskueligt at kigge på afbudsrejser .

 

Her kan du komme afsted billigere end normalt, og der er rig mulighed for at vælge en ny og anderledes destination – bare husk at gøre plads i hjemmet til de nye fund, som vil dekorere boligen fremover og forlænge feriestemningen.


Kommentar(er) 2

  • Lækkert
    Lækkert

    Bare en lille kommentar

    Svar

  • Johnny Test
    Johnny Test

    Looking good. :)

    Svar

Skriv din kommentar

image
image
image
Har du brug for hjælp?

Vi står klar til at hjælpe dig med alle dine spørgsmål

Til top

Er du fra Færøerne?

Få vist priser inkl. indfortoldning, levering og færøsk moms

Shop nu
SPØRG
OS
arrow
arrow 1
Har du brug for hjælp?
logo

Hej med dig! 👋🏼

Vi har åbent fra 8-22 alle dage, også i weekenden! Skriv til os og lad os hjælpe dig med dit næste indretningskøb.

agent
Nicolai Østergaard clock Nogle få minutter
logo
agent
Hej 👋
agent
Vidste du at vi altid har:
✓ Åbent på chatten 8-22 alle dage
✓ Gratis fragt til døren v. køb over 499 kr.
✓ Tryghedsgaranti
✓ og prismatch? 🥳
agent
Er der noget vi kan hjælpe dig med? 😊

Nicolai Østergaard

Hej Vidste du at ...

logo