Info: Vi sender varer ud som normalt, og oplever pt. ingen forsinkelser. Pas godt på jer selv! Læs mere HER
Kundeservice: 75 88 00 58 (Man-fre 9-15) / image
Toggle Zoom
Toggle Zoom

Guide til det runde spisebord: Alt fra fordele til hjælp med valg af størrelse og materialer

oprettet d. under Guides, Inspiration

Guide til det runde spisebord: Alt fra fordele til hjælp med valg af størrelse og materialer
Toggle Zoom

Hvorfor overhovedet vælge et rundt spisebord?

Er du på udkig efter et nyt spisebord?

Spisebordet er unægtelig en af de vigtigste funktioner i spisestuen. Og ligesom alle andre ting i dit hjem, bør du også tænke dig grundigt om, før du køber et spisebord.

 

Da spisebordet sætter stemningen for familiesammenkomster og måltider, skal du vælge et spisebord, der ikke kun opfylder dit formål, men også forbedrer dit rums æstetik.

Sammen med størrelsen er formen på spisebordet også en faktor, du skal overveje, når du skal til at købe.

Læs videre her for at få fortalt fordelene ved et rundt spisebord, og få hjælp til at vælge den rette størrelse og de rigtige materialer, så du får lige præcis det runde spisebord, som matcher din indretningsstil.

Rowico rundt spisebord med Ø115

De mange fordele ved et rundt spisebord

Hvis du vælger et rundt spisebord, så får du mange fordele med oven i købet. For at gøre det let for dig, har vi her listet de mange fordele op nedenunder.

Masser af personlig interaktion ved det runde spisebord

Samtaler føles bare bedre omkring et rundt spisebord!

Et stort problem med det rektangulære eller ovale bord er, at det udelukker den person, der sidder ved en af enderne af bordet. Folk kan have svært ved at se og fange en anden persons opmærksomhed.

Ved et rundt bord vender imidlertid alle mod midten, og ingen lukkes ude af en samtale. At fange nogens opmærksomhed og tale med hinanden er langt lettere omkring et rundt bord.

 

Derudover er det runde borde perfekt til at spille kort og brætspil, fordi det tilbyder et fælles center, som er let at nå.

Bedre flow og plads, når du vælger et rundt spisebord

Det runde spisebord skaber et varmt, behageligt og venligt spisestuemiljø. Og da det runde bord ikke har hjørner, skaber det mere plads til at gå rundt omkring det, og folk kan nemt komme til deres sæder.

Hovedreglen er her, at der skal være mindst en meters luft mellem væggen og bordet, for at det ikke skal føles for trangt – og dette kan du nemt opnå med et rundt spisebord.

Hvis du har børn, er et rundt bord også et oplagt valg, da det ikke har nogen skarpe kanter, som de kan slå sig på.

 

Et rundt bord er perfekt til rum med en formel stil, og også hvis spisepladsen er placeret til en af siderne i et større rum.

Yderligere er den forbedrede flow meget vigtig, da folk ikke kun har brug for plads til at placere tingene på bordet, men de har også brug for pladsen rundt om bordet for at bevæge sig komfortabelt.

Trondheim flot rundt spisebord med Ø104

Et rundt spisebord er perfekt til mindre rum

Rektangulære borde optager ekstra plads på grund af deres hjørner, der ikke rigtig er til nogen nytte. Dette gør det runde bord til et ideelt alternativ til små rum. Uanset antallet af mennesker, der sidder rundt om det runde bord, vil der altid være en varm og hyggelig atmosfære, da der ikke er fornemmelsen af et ledigt sæde.

 

Hvis du ønsker mere plads på dit spisebord, så kan du altid gå med et rundt spisebord med udtræk. På den måde kan du nemt og hurtigt tilføje ekstra pladser omkring dit spisebord.

Hvor stort skal et rundt spisebord så være?

Hvis du nu er blevet overtalt af de mange fordele, der er ved at vælge et rundt spisebord, så er det også meget nærliggende for dig at vide, hvor stort det skal være.

Du gider jo ikke at have, at dig, din familie og dine gæster skal sidde helt sammenkrøbet omkring et alt for lille rundt bord og støde albuerne ind i hinanden, så snart I prøver at tage en bid mad.

 

Hovedreglen er, at der skal være 60-65 cm friplads for, at alle kan sidde behageligt – og nyde deres mad uden at sidemanden sender en albue ind i siden på en hele tiden.

 

For at gøre det nemt for dig, så har vi lavet en tabel, der viser dig, hvor stor bordet skal være i forhold til hvor mange personer, der kan sidde der.

 

Diameter                       Omkreds                        Hvor mange personer              
50 cm 157 cm 2 personer
92 cm 289 cm 4 personer
130 cm 408 cm 6 personer
170 cm 534 cm 8 personer
213 cm 669 cm 10 personer
255 cm 801 cm 12 personer

For stort? Så vælg et lille rundt spisebord

Hvis det kun er dig og for eksempel din partner, der skal bruge bordet, så kan et rundt spisebord med en diameter på mindst 120 cm være lidt for stort – især hvis I bor meget trangt.

Hvis det er tilfældet, så kan du sagtens vælge et lille rundt spisebord, som har en diameter på under 120 cm.

Dette vil ikke optage særligt meget plads, og hvis I alligevel ikke har meget plads, og ikke særligt ofte har mange gæster over, så er det et oplagt valg.

Det lille runde spisebord kan også bruges, hvis du for eksempel bare gerne vil have et lille bord ude i køkkenet, som du kan sidde ved om morgen og nyde din morgenkaffe alene ved – inden resten af familien står op.  

Sika Design stort rundt spisebord i teaktræ Ø160

Kig på bordbenene på det runde spisebord

En anden ting, der er en god idé at overveje, inden du køber et rundt spisebord, er, om bordet har ben ude i siden, eller om det er et piedestalbord.

 

Hvis du vælger et med bordben, som går meget ud i siden, så kan det optage plads, som du ellers kunne have brugt til at placere flere gæster i.

Hvis du derimod vælger et piedestalbord, som har en bred støtte under midten af bordet, så er du sikker på, at du kan placere lige så mange gæster, som der faktisk er plads til, da der ikke bliver optaget unødvendig plads.

Ibiza rundt spisebord i hvidt træ med Ø110

Et hav af materialer og farver til det runde spisebord

Når du har besluttet dig for størrelsen af dit runde spisebord, så er næste skridt at finde ud af hvilke materialer og farver, du vil have det i.

Vil du have noget robust, som kan holde i mange år frem? Så vælg et rundt spisebord i træ. Her er for eksempel et rundt bord i massivt egetræ en god idé at gå efter, da du her er sikret et stærkt materiale, der kan holde til det meste.

 

Hvis du er til den lidt mere retrostil, så er det oplagt at gå efter et rundt spisebord i teak.

 

Hvis du synes, at et rundt træspisebord kan virke lidt for voldsomt i din indretning, og du egentlig gerne vil have noget, der kan skabe lidt mere luft og lys i rummet, så kan du gå efter et rundt glas spisebord. Hvis du vælger dette, så får du en bordplade, der er let og elegant, hvilket netop skaber noget luft i indretningen.

Du kan også gå efter det flotte og meget moderne runde marmor spisebord. Så får du noget eksklusivitet ind i spisestuen. 

By Tika rundt spisebord i blå Ø120

Når det kommer til farver, så kommer det meget an på, hvordan resten af rummet er indrettet – og generelt hvordan din indretningsstil er.

Er du ikke bange for farver? Så er det bare med at vælge et farverigt bord, som kan bryde rummet ved at skille sig ud. Men hvis du ikke helt tør det, eller bare ikke er så vild med farver, så kan du altid gå efter det klassiske.

 

Et rundt spisebord i sort eller hvid passer ind i de flestes hjem. Du vælger her nogen farver, der kan holde i mange år, da de aldrig går af mode, så du er sikret, at du kan bruge det runde bord mange år frem.

Du kan selvfølgelig også altid vælge at gå efter naturfarver, hvilket også passer ind i manges hjem. Borde i valnød og egetræ er altid en sikker vinder – og også noget der er moderne mange år frem.

Sidst, men ikke mindst

Et rundt spisebord er en fantastisk mulighed med så mange fordele. Da runde spiseborde ofte kun har et enkelt ben, og dermed skaber mere benplads under selve bordet, så er runde borde også perfekte til sociale sammenkomster. Det runde bord tager også mindre plads end et rektangulært eller firkantet bord.

 

Hvis du gerne vil skabe et æstetisk udtryk i dit firkantet værelse, så er det en god idé at gå efter et rundt bord, da cirkler og firkanter går godt sammen. Når du er i tvivl om spisebordet, er det generelt bedre at gå til et rundt spisebord på grund af disse fordele.

 

Er du på udkig efter et nyt rundt spisebord kan du finde vores store udvalg af runde spiseborde her.

Sika Design rundt spisebord i teak Ø120


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

Til top