LAVE PRISER ÅRET RUNDT - DET BETYDER INGEN KUNSTIGE PRISSTIGNINGER OG KUN REELLE TILBUD PÅ SIDEN - ALTID!

Sådan renser du dine havemøbler!

oprettet d. under Guides

Sådan renser du dine havemøbler!

Er du i tvivl om, hvordan du skal rense dine havemøbler? Så læs med her!

Rensning af havemøbler

Med tiden får dine havemøbler nogle slag, og det er derfor en god idé at vedligeholde og pleje dem, så du får så mange somre ud af dem som muligt. Vi har derfor lavet en guide til, hvordan du skal rense og pleje dine havemøbler. Kig med!

Materiale

Materialet som dine havemøbler er lavet i, har indflydelse på, hvordan de skal renses og plejes. Vi har herunder lavet en guide til, hvordan de forskellige materialer skal håndteres.

 

Havemøbler i polywood

Træ

Træmøbler er nogle af de mest klassiske havemøbler på markedet, men det er desværre også dem, som kræver mest vedligeholdelse. Det er dog ikke alle havemøbler i træ, som skal behandles ens, og vi har derfor lavet en guide herunder, så du kan få den rette vejledning, til dine møbler.

Vedligeholdelse af havemøbler i teaktræ

Teaktræ har et højt naturligt olieindhold, hvilket gør træet meget modstandsdygtigt overfor vind og vejr, så det er en god træsort til at håndtere det danske vejr. Derudover er både vand og fugt forhindret i at trænge ind i træet på grund af olieindholdet. Hvis dine teaktræmøbler har skiftet farve fra den flotte honninggyldne farve til en patineret sølvgrå, så bare rolig, det er kun kosmetisk, og forringer ikke dine møblers holdbarhed. Selv hvis møblet får små sprækker, så har det ingen betydning.

Når du behandler teaktræ, så er det vigtigt, at du gør det med omhu, da en uheldig behandling kan øge risikoen for at fjerne træets evne til at ånde naturligt. Dette øger risikoen for mug og pletter, og er noget du gerne vil undgå! Havemøbler i teaktræ skal faktisk ikke normalt behandles med olie, da oliebehandling vil gøre dine møbler ”afhængige” af behandlingen, hvilket de ikke har brug for. Det vil specielt være en dårlig idé, hvis du synes at den sølvgrå farve som teaktræ får med tiden, er flot, da det fjerner denne flotte patina. Har du dog et ønske om at få dine teaktræsmøbler tilbage til deres gyldne dage, så skal du bruge plejeprodukter til ædeltræsrens.

Selvom du ikke oliebehandler dine teaktræshavemøbler, så har de dog godt af en god rensning en gang imellem. En god måde at gøre dette på er, at lave en blanding af brun sæbe og sæbespåner. Bland disse, og tag din bløde børste i hånden. Nu skal du skrubbe møblet grundigt, og husk at bruge børsten i træårenes retning. Dette kan medføre, at overfladen får en lidt mere ru overflade, men dette kan fjernes med sandpapir, hvis det ønskes. Du vil opleve, at den tidligere nævnte sølvgrå patina vil forsvinde, men denne kommer hurtigt igen, efter møblet bliver taget i brug.

 

Havemøbelsæt i teaktræ

Vedligeholdelse af havemøbler i andre træsorter

Havemøbler i andre træsorter kan dog have godt af en god omgang olie, for at undgå at de falder hen. Her er der tre ting du skal gøre, for at opnå det optimale resultat. Sørg for at dine møbler er tørre inden du går i gang, og udlad at gøre dem våde ind imellem de tre trin.

  1. Start med at rengøre dine møbler. Hent din stive børste, og gå i gang med at skure og børste møblerne med masser af vand og noget trærens. Stil dem herefter til tørring, inden du fortsætter med næste trin.
  2. Nu skal du slibe dine havemøbler med sandpapir. Dette gøres for at få møblernes overflade glat og fin. Hvis du har malede træmøbler, så gøres dette for at få den gamle maling af, inden den nye påføres. Slib møblerne i to omgange – først med groft sandpapir, og herefter med den finere slags. Slut dette trin af med at børste møblerne af inden det tredje trin.
  3. Nu skal du oliere dine møbler. Hvis du har malede møbler, så skal du først give det en omgang med grunder, som skal tørre til dagen efter. Hvis du skal oliere dine møbler, så kan du gå i gang med det nu. Påfør olien (eller malingen) i et dækkende lag. Giv gerne møblerne en gang mere efter de er tørret, så møblerne får mindst to omgange. Nu skal du vente nogle dage inden du tager dem i brug, da olien eller malingen har brug for at hærde ordentligt.

Vedligeholdelse af havemøbler i polyrattan, non-wood, glas og metal

Hvis du har havemøbler i polyrattan, non-wood eller glas, så er vedligeholdelsen af dine møbler noget nemmere, end hvis du har møbler i træ. Eftersom de er kunstmaterialer, så er de meget robuste, og er afvisende overfor både fugt og mug. Det vil altså sige, at det eneste du skal gøre for at rense disse møbler, er at lave en balje med sæbevand, og derefter rense møblerne med dette. Du kan evt. skylle af med vandslangen til sidst, for at få det sidste sæbevand af dem.

Behandling af rigtig rattan minder meget om behandlingen af den kunstige, men du er nødt til at være mere forsigtigt med dette. Her vil vi foreslå først forsigtigt at fjerne snavs og belægninger med en børste eller din støvsuger. Herefter er proceduren den samme som beskrevet ovenfor.

Selvom disse møbler stort set er vedligeholdelsesfri, så vil det være en god idé at give dem en omgang med et plejeprodukt, som er specielt beregnet til disse materialer.

 

Rund havebordssæt i hvid  i polywood

Metal

Havemøbler i metal er også forholdsvist vedligeholdelsesfrie, men de har klart bedst af at komme indendørs uden for sæsonen, da de ellers risikerer at ruste. Hvis dine møbler er af aluminium, så skal de gøres rent med sæbevand, hvorefter du skal skylle dem og tørre dem godt af. Hvis de er af rustfrit stål, så skal du købe et rengøringsmiddel, som er lavet specifikt til netop havemøbler af dette materiale. Det renser overfladen, samtidigt med, at det efterlader et beskyttende lag imod rust.

 

Lyder disse som nogle møbler lige efter din smag? Så tjek vores blogindlæg om vedligeholdelsesfri havemøbler.

 

Havestole i sort metal

Gode råd

Inden vi slutter vores guide af, så har vi nogle generelle råd til dig, som står og skal til at vedligeholde dine havemøbler.

  1. Pas på dine fliser. Dette gælder specielt, hvis du gør brug af plejningsprodukter, eftersom dine fliser kan tage skade af disse.  
  2. Husk at tjekke gummilister. Hvis dine møbler har gummilister imellem brædder eller andet, så tjek at disse kan holde til de plejningsprodukter du benytter.
  3. Vejret har stor indflydelse. Når du skal oliere dine træmøbler, så er det vigtigt at du gør det i tørvejr, samt at møblerne i et stykke tid bliver ved med at være tørre. Derudover kan solen også have en dårlig effekt på dine møbler, eftersom det kan blege dem, og hærde din oliering hurtigere end det skal.
  4. Opbevar dine møbler indendørs. Hvis det er muligt, så vil vi anbefale at du tager dine møbler indenfor, når sæsonen er ovre. Du skal dog være opmærksom på, at det gerne skal være i en carport eller lignende, hvor der er mulighed for ventilation.
  5. Gør det udenfor. Når du skal behandle dine møbler, så vil vi anbefale at du gør det udenfor, eftersom nogle af produkterne kan indeholde nogle stoffer, som du helst vil undgå at stå i for lang tid.
  6. Følg altid anvisningen på produktet!

 

Vi håber nu, at vi har klædt dig ordentligt på til at rense og pleje dine havemøbler. Sæt i gang!

 

Kig ind, og find vores udvalg af havemøbler og plejeprodukter dertil. 

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

image
image
image
Har du brug for hjælp?

Vi står klar til at hjælpe dig med alle dine spørgsmål

Til top

Er du fra Færøerne?

Få vist priser inkl. indfortoldning, levering og færøsk moms

Shop nu
SPØRG
OS
arrow
arrow 1
Har du brug for hjælp?
logo

Hej med dig! 👋

Vi har åbent fra 8-22 alle dage, også i weekenden, så vi sidder klar til at guide dig til dit næste indretningskøb.

agent
Nicolai Østergaard clock Nogle få minutter
logo
agent
Hej 👋
agent
Vidste du at vi altid har:
✓ Åbent på chatten 8-22 alle dage
✓ Gratis fragt til døren v. køb over 499 kr.
✓ Tryghedsgaranti
✓ og prismatch? 🥳
agent
Er der noget vi kan hjælpe dig med? 😊

Nicolai Østergaard

Hej Vidste du at ...

logo